 |
 |
|
 |
 |
|
|
 |
Onsdag d.8/2-12
Leonas yngste unge
Leonas yngste unge
Søndag d. 29/1-12
Ja, så har vi balladen! Ved ikke endnu om der er gået kuk i hvilke unger der tilhører hvem hos Leona Selvom der er 2 rødøjede, som i princippet tilhører Agnes og Monet, så er jeg sådan i tvivl, da en af de sortøjede nu er australskbroget!!! Både Leona og Agnes kan være australskbroget,så det er noget rod.
Alle Lisa's æg er ubefrugtet. ØV
Overvejer nu at sætte Daimi og Valde sammen
Idag har jeg sat Sigurd og Hannibal i voilere. Og jeg fandt så ud af, at Sigurd er en dame Alle hannerne er vilde med hende, og der blev slåskamp, så jeg måtte fjerne dem og sætte dem over i den anden voilere. Det går lidt bedre Sigurd bliver hermed omdøbt til Siggy Synes godt nok også at vokshuden blev mørkere her i løbet af ugen.....
Unger fra Silke og Skipper er flyttet hjemmefra, på nær Ludvig som bliver her
Hannibal, den grønne og Siggy (Sigurd) hos forrige ejer.
Lørdag d. 21/1-12
Det går fint! Hos Silke og Skipper er 2 unger flyttet hjemmefra, den 3. flytter imorgen. Jeg har hentet en flot engelsk dansk dominant hos Tina. Oprindelig skulle han være til Lisa, men hende og Fabian er så glade for hinanden, at de nu er sat i ynglebur Jeg håber så at den nye vil danne par med Marlin, men alt kan tydeligvis ske i de voilere
Ungerne vokser godt hos Leona og Krokus og jeg venter spændt på at se farver. Meget tyder dog på, at de 2 rødøjede begge er inoer De vil dog stadig være brunvinger, men det kan man jo ikke rigtig se
Imorgen får jeg 2 undulater hjem, som oprindelig kommer herfra. De kan desværre ikke være hos deres familie mere. Jeg ved endnu ikke om jeg skal skaffe dem et nyt og godt hjem eller de skal blive her Hmmm, det er svært....
Her er den flotte fyr. Jeg er lidt i tvivl med navn. Når jeg har fundet et, samt nogle flere oplysninger om ham, så kommer han ind i "undulatfamilien"
Her er den flotte fyr. Jeg er lidt i tvivl med navn. Når jeg har fundet et, samt nogle flere oplysninger om ham, så kommer han ind i "undulatfamilien"
Søndag d.15/1-12
Så er det sidste æg klækket hos Leona! Da der nu er 2 rødøjede, så må det være dem der tilhører Agnes og Monet! Derfor har jeg nu byttet rundt på datoerne hos de 2 par, og det hele skulle passe nu.
Jeg måtte flytte hele familien Viol over i et større bur, efterhånden som ungerne poppede ud af reden Jeg har også sat kassen ind i buret og fjernet låget, da de ikke skal have flere kuld. På torsdag bliver de 2 ældste unger hentet.
Find Holger! En ud af 9 er IKKE viol!
Find Holger! En ud af 9 er IKKE viol!
Torsdag d.5/1-12
Ungerne hos Silke og Skipper vokser fint og de ældste vil en af dagene forlade reden. 6 af ungerne har viol i sig, den sidste er ren himmelblå. Jeg havde regnet med nogle mauve (det er den mørkeste blå), men det skulle ikke være denne gang.
En stor bøn: Folk der VED, at de står på venteliste, men som alligevel har fået fugl andetsted fra: Vil I ikke nok skrive det til mig? Jeg bruger rigtig meget tid på at få det hele til at gå op, og har i nogle tilfælde måtte sige til andre, at de først kan få unger fra næste kuld.
Gudskelov kommer det nok til at passe i denne omgang, og jeg kan selv få lov at beholde en lille snut
Og så går det vist alligevel ikke så godt hos Leona og Krokus; De æg der var befrugtet, ser ud til at være gået i stå. ØV! Leona har kun lagt 5 æg og så var der 2 fra Agnes, som gerne skulle klække her i weekenden. Måske har Leona forladt reden om natten og har ikke kunne finde ind igen? Nå, jeg kan kun vente og se.....
Tirsdag d.6/12-11
Så er første æg klækket hos Silke og Skipper Det bliver spændende hvordan det kommer til at gå.
 Jeg har idag måttet fjerne Charlie fra yngleburet, så Molly kunne få ro! Torsdag d.1/12 kunne Molly ikke komme af med et æg. Jeg måtte forsigtig fjerne det og efter at have slappet af i nogle timer, så hun ud til at komme sig godt. I lørdags så jeg en parring, men så er det siden gået ned af bakke Her til aften kom Charlie over i voileren, da han ikke kunne lade Molly være! Hun har nu siddet med varme på og her for lidt siden har jeg set hun har spist og drukket. Håber at hun klarer det.
Søndag d.27/11-11
Ja, så har jeg måtte sætte Charlie og Molly 2 sammen Hun gravede på livet løs inde i voileren og lagde nogle mågeklatter rundt omkring, så jeg tror at det er lige op over. Og da jeg satte dem i ynglebur, så tog hun det som om hun aldrig har prøvet andet, skønt det er allerførste gang Jeg håber at det går godt! Hun er 4½år, så jeg kan risikere at der kommer komplikationer som der gjorde med Bibbi (hvor æggelederen ryger ud). Men nu har de deres eget bur og de ser ud til at nyde det. Farvemæssigt synes jeg, at de er lidt kedelige Men størrelsesmæssigt passer de fint, og hvis der kommer unger ud af dette par, så er jeg sikker på, at de vil blive meget harmoniske. Molly er meget rolig og ikke skræmt på nogen måde og Charlie er en af de tammeste fugle jeg har. Fabian den lille ny (5 mdr) flirter ganske kraftigt med Trunte. Men altså ikke et par der skal sættes sammen
Mandag d.14/11-11
Sidste mandag d.7/11, valgte jeg at skifte Marlin ud med Silke Skipper og Silke havde flirtet lidt inde i voileren, og Marlin var mere interesseret i redekassen! Med Silke er det anderledes; der ser virkelig ud til at være en god kemi mellem hende og Skipper, så jeg håber og tror, at der ligger æg i kassen om få dage
Her er det forelskede par!
Her er det forelskede par!
Lørdag d.15/10-11
Nå, det er vist på tide, at jeg lige skriver et par ord! Der sker ikke det vilde lige pt. Vi venter på at komme igang med at yngle. Både Molly og Bertha har lagt æg i bunden og nogle gange er der et værre hurlumhej. Men som regel går det hurtigt over. Molly og Bertha er desværre blevet for gamle til at yngle, dvs at de lægger begge ubefrugtet æg og jeg stoler ikke mere på dem som reserveforældre. De andre flagrer også rundt og vil gerne stifte familie. Snart med den ene og snart med den anden. Jeg slår koldt vand i blodet og ser tiden an. for nogles vedkommende vil der gå måneder før de kommer i ynglebur.
Det første par vil være Agnes og Monet og de vil blive sat sammen d.2/11. Jeg tør ikke sætte flere igang, før jeg er sikker på, at der ikke kommer fransk fældning. Disse 2 fugle er første gangs forældre og Agnes kommer fra et andet opdræt. Så vi må se hvad der sker. Det andet par vil nok være Marlin og Skipper, selvom Skipper flirter lidt med Silke indimellem. Det kunne også blive et flot par, hvor der ville komme df viol på 25% af ungerne. Hmmm... 3. par jeg kunne tænke mig at sætte sammen er nok Leona og Hr Lila. Jeg har dog ikke set noget imellem de 2 og jeg er også usikker på om Lila er for gammel (fra 06). Men som sagt er der nogle måneder til, så alt kan ske, ikke mindst når jeg hiver ynglebur frem.
Mandag d.29/8-11
Så er der lagt billeder ind af Nomi og Gurli. De kan ses på undulatfamilien Billederne er taget af Elisabeth Ærensgaard
Torsdag d.25/8-11
I lørdags fik jeg 2 dejlige fugle hjem fra Lisbeth, Fredericia. Lisbeth blev desværre nød til at skille sig af med sine fugle pga helbredet, og alle fuglene er nu omplaceret hos andre opdrættere. Der vil blive lagt billede ind senere....
Fredag d.19/8-11
Her i nat mistede jeg min elskede Bamse I går aftes sad han fuldstændig oppustet og med hængende vinger, han kom straks i sygebur. Han var meget tyk mellem benene, ved ikke om det er maven der sidder der? Jeg gik ud fra han var forstoppet, han nippede kun lidt til en sepiaskal og kom med gylpe bevægelser. Hans klatter så lidt mærkelige ud og jeg besluttede at jeg ville ringe til lægen om morgenen, så jeg hurtigt kunne tage på dyrehospitalet med ham, når jeg kom fra arbejde Så langt nåede jeg desværre ikke...Stakkels Bamse, jeg vil savne dig
De andre fugle ser friske ud, så jeg håber ikke der er noget der kan have smittet dem.
Mandag d.15/8-11
I dag flyttede en unge hjemmefra. Det var Liva's sidste unge fra marts måned! En brunvinge hun unge har jeg besluttet at beholde. Der vil komme billede af hende hos undulatfamilien. Umiddelbart ligner hun en albino, men ser man godt efter, er hun spangle og muligvis også australskbroget. Jeg håber at hun vil danne par med Charlie på et tidspunkt. Hun skal hedde Inez
Fredag d.5/8-11
Ollie har fået det godt igen! Om tirsdagen kom han i voileren og han opfører sig igen som han plejer
Mandag d.1/8-11
Det er et stykke tid siden sidst, men der er heller ikke sket så meget siden sidst...indtil her i weekenden Jeg havde taget Ollie og Lisa med i sommerhus, for at se om der var kemi imellem dem. De pludrede også i bilen, og da vi kommer op i huset, så lukker jeg buret op. Ollie hopper først ud og flyver med mægtig fart.. lige ind i terassedøren. Ohh skræk, han ligger og spræller på ryggen.Det ser forfærdeligt ud, men han ser ud til at komme til kræfter, og efter han har siddet i min hånd, mens jeg farer rundt og trækker gardiner for, så mener han, at han kan flyve, og han laver samme nummer med køkkenvinduet, hvor der var en lille sprække. Puha..jeg lukker dem ind i buret igen og fra det øjeblik sidder han bare på sin pind. Lisa må ikke komme i nærheden af ham. I det døgn sidder de begge bare helt stille, siger ikke et pip. Jeg går ud fra at Ollie har hjernerystelse. I morges satte jeg ham i voileren, men jeg kunne tydelig se, at han ikke ville de andre, så han kom tilbage til det lille bur. Håber at han vil få det bedre imorgen.
En ulykke kommer sjældent alene og da jeg imorges skulle ordne voileren, mødes jeg af et makabert syn; Min lille brunvinge hænger og dingler i noget bast Åhh, det gjorde mig virkelig ondt og jeg blev samtidig RASENDE på mig selv!! Jeg havde været SÅ kreativ og bundet en masse pilekviste sammen med bast og sat det op som en stor tyk pind. Fuglene synes, at det var mægtigt og pillede og gnavede. Åbenbart har de fået løsnet bastbåndet og der har så siddet en løkke, som den lille snut var viklet ind i. Øv, altså
De andre fugle har det godt! Der er en del ynglestemning, som sikkert har noget med vejret at gøre. Den nye Molly er faldet godt til og kærester lidt med Charlie. Men Charlie vil gerne kæreste med alle damerne Valde prøver også lidt med damerne, men når de hakker ud efter ham så går han tilbage til sin ven hr Lila
Søndag d.22/5-11
Så er der endelig blevet muget ud, gjort rent og desinficeret.  Da jeg pt har 7 fugle "for meget", så er Kirsten's store voilere kommet i brug. Det virker rigtig godt og giver lidt ekstra luft
Den nye fugl Ollie er kommet ind i den store voilere sammen med brunvinge ungerne. Og det fungerer faktisk rigtig godt; han bliver ikke jagtet som i den anden voilere. Der er heller ikke sat spejl op, som han godt kunne forfalde til, til gengæld er han meget glad for Bamse og Mulle som godt kan minde om hans eget spejlbillede Måske kan han alligevel blive lidt mere fugl? Men inden da må han godt lige lære de andre at snakke
Torsdag d.31/3-11
Puhh, jeg har desværre fået fransk fældning i mit fuglehold Foreløbig drejer det sig kun om 2stk unger. De ser ud til at klare det fint og virker pt ikke så påvirket af det. De mangler deres slagfjer, men har stadig halen i behold. I kan læse mere om det her: http://www.undulatklubben.dk/print.php?type=N&item_id=54
De sidste par får lov til at yngle færdig og vi holder så en laaaang sommerferie De andre ynglebure ser ikke ud til at være påvirket, så jeg håber det bedste. Det betyder nok, at jeg ikke kan klare alle reservationer, men må henvise til mine undulatlinks, hvor I kan finde andre opdrættere. Der vil også være opdrættere på www.undulatsiderne.dk ude i venstre side.
Torsdag d.17/3-11
Der har igen været ballade i voilerene Og jeg har set mig nødsaget til at skille mig af med 5 af mine unduer.ØV! De er alle 5 kommet hjem til Claus, hvor jeg ved at de får et dejligt liv, med mulighed for at komme udenfor. Det drejer sig om: Buster (snøft), fordi han er alt for meget alfahan og skabte en del uro i buret. Selma, som danner par med Buster( i hvert fald her). Sol, som dannede par med Krokus( jeg regner med at Krokus går på pension nu) Freja, som dannede par med Charlie Bimse, 4mdr gl hun, som kom retur her til og som er søster til Sol. Desuden er en unge, som ligeledes kom retur, kommet hjem hos Lene
Puha, selv om det er trist, ved jeg at fuglene har det godt og jeg har mulighed for at følge dem på afstand
Og....hvis man kan sige det...så er der altså kommet en hvis ro i voilerene
Det går fint i de sidste ynglebure: Saga har 6 unger, de 3 er brunvinger Liva har lagt 8 æg Molly ser ud til at skal lægge æg, men jeg tror jeg fjerner kassen når den sidste unge blevet lidt ældre
Torsdag d.24/2-11
Så er det vist tid til en opdatering!
For ca. 3 uger siden fik jeg en mail fra en dame. Hun skulle af med sine fugle, da hun ikke kunne have dem mere pga sygdom. Det drejede sig om 4 hanner og de 2 var fra mig! Jeg kunne ikke selv beholde hannerne, men lovede, at de kom ud til nogle gode fuglehold. Og det er de også kommet. Ud over fuglene, fik jeg også alt tilbehør med, samt en dejlig stor voilere. Den er ikke kommet i brug endnu. Men det skal den helt sikkert når ynglesæsonen er slut.
Så er der igen kærlighed i luften Det er lykkedes at føre Agnes og Monet sammen. Jeg har idag set dem sidde og nusse, og det er dejligt. Håber at de kan holde sig til den nye sæson starter
Og en trist nyhed: Jeg satte Ice og Bertha i ynglebur, men hun lagde kun 4 æg, derefter opdagede jeg at æggene var kolde. Hun lagde sig simpelthen ved siden af dem istedet for ovenpå Jeg fjernede kassen, og lagde mærke til at Bertha sad og hang. Nu har de fået nogle dage i yngleburet, og det er blevet lidt bedre, men jeg tror at Bertha har et eller andet i underlivet. Der sad en lille "knop" i siden da jeg havde hende ude for at blive vasket. De er kommet tilbage i det store bur, men hvis det ikke bliver bedre må hun til dyrlægen
Lørdag d.5/2-11
Jeg troede, at der var ved at komme styr i de forskellige bure og voilere. Der herskede en vis "fred", men pludselig sker der ting og sager : Jeg ser at Bertha gør klar til rede nede i bunden af buret (det er hende der lige har fået hormon indsprøjtning mod æglægning ). Hendes kæreste Ice, holder sig ikke tilbage, har idag set han har parret med sin egen datter Kylling, på trods af at hun har dannet par med Mulle!!!
Men det er ikke skidt, uden at det er godt for noget Med al den kærlighed blandt de "gamle", har det smittet af på Saga og Storm! Og jeg har nu sat dem i ynglebur for anden gang. Jeg håber det bedste
Saga og Storm bliver det sidste par i denne sæson Så holder vi ferie, indtil omkring august, hvor nye par bliver sat sammen.
Også Lisa og Nemo er begyndt at danne par, og så har jeg hørt Agnes og Monet kalde på hinanden. Håber det er et godt tegn
Monet og Skipper sidder pt i bur for sig selv, da der var alt for meget slåskamp i voileren. Det er Buster der skaber alt rod. Han ser helst at han kan have alle damerne for sig selv, og han har da også været på de fleste Men lige nu holder han sig til Selma.
Lige nu overvejer jeg om jeg skal skifte Ice ud med Skipper, så han kommer væk fra Bertha og Kylling Det går vist ikke at have 2 rugende damer ned på bunden
Søndag d.23/1-11
Så er der blevet gjort hovedrent i den blå voilere, alle fugle måtte ud, hvad de selvfølgelig ikke havde noget imod Buster er kommet i den blå voilere og fandt straks sammen med Selma Det bliver noget af en kombi, hvis de kan holde sammen så længe. Selma er vist nok kun ½ år.
Der er lagt billeder ind hos Kylling og Skipper, og hos Sol og Krokus, og Trunte.
Skipper er også kommet i blå voilere, Kylling kom ind hos "Pensionisterne", hvilket hun blev meget glad for! Hun fandt straks sammen med Mulle.
Jeg har sat Saga og Storm i ynglebur Jeg ved ikke om det bliver til noget, men der gik en djævel i Saga, da Buster kom ind i voileren igår. Hun jagtede ham fra start og fortsatte her til morgen. Om det har været jalousi, ved jeg ikke. Buster ville bare snakke med Storm og Selma, men det måtte han altså ikke
Buster og Selma yderst til højre!
Torsdag d.20/1-11
Bertha var på hospitalet i går, hvor hun fik sin 2. hormon indsprøjtning. Så må jeg se om hun kommer ud af "vanen" med at lægge æg Imidlertid er hun noget hævet i kloaken, men lægen mente, at indsprøjtningen kunne få det til at trække sig lidt sammen, så hun skulle blive helt fin igen.
Torsdag d.13/1-11
Må jeg lige præsentere mit "lille" flødehorn Leona, som jeg hentede hos Lene i onsdags. Lene har en del fugle fra mig efterhånden, bl.a et par som stammer fra hhv Kylling+ Bamse og Bella + Bluey. Da jeg ikke selv har beholdt unger fra disse par, er det sjovt at se denne kombination : gulmasket gråvinge(måske) isabel spangle opaline viol kobolt. Samtidig har hun en dejlig stor størrelse som sin farmor Bella Hun er virkelig dejlig!
Søndag d.2/1-11
Endnu 1 unge kom til verden igår, nemlig Trunte's 2.æg klækkede. Den vokser op hos Molly, men du kan følge kuldet under Trunte og Bamse
Så har jeg langt om længe opgraderet siden "Hvad må de spise?", så jeg håber det kan give lidt inspiration
Lørdag d.1/1-11
Godt Nytår til alle
Så kom der 3 små nytårsunger! Kylling's unge nr.7 klækkede igår. Ungen vokser op hos Molly Hos Sol kom der 1 unge igår og 1 idag. Begge brunvinger. Både Trunte og Freja er igang med 3.kuld. Hos Trunte bliver kassen fjernet imorgen, når de sidste unger bliver afhentet.
Tirsdag d.28/12-10
Der er virkelig noget at holde styr på nu! Der har været et stort flytteri med æg og fugle Skipper virkede pludselig slap og mat i det, så jeg fjernede ham fra Kylling og satte ham i voileren, Hvor han kvikkede op, næsten med det samme Så kom Mulle ind til Kylling, men han prikkede hul på et af æggene, så derfor er Skipper tilbage til Kylling og Mulle tilbage i pensionistburet
Der er nu kun 1 befrugtet æg fra Kylling og Skipper, som er lagt ind hos Molly. Kylling har til gengæld fået 2 store unger fra Freja (de 2 sidste), da Freja og Chalie snart skal afslutte deres kuld Molly skal overtage de sidste æg fra Trunte og Bamse, da også de skal afslutte deres kuld. Dette gør jeg kun fordi Molly og Milo har ubefrugtet æg Jeg ville ellers gerne have haft en lille unge fra dem.
Til gengæld skal jeg i det nye år ud at hente et "barnebarn". Bedsteforældrene er hhv Bamse og Kylling, og Bella og Bluey, så det bliver en skøn blanding af mine ynglingsfugle Jeg glæder mig meget til at se hende i virkeligheden. I dag er Alvin d.2 kommet med Claus hjem Han er en sød lille fugl, men jeg begynder nok snart at få for mange, da jeg gerne vil beholde nogle fra mit eget opdræt
Søndag d.5/12-10
Så er der lagt nye billeder ind hos yngleparrene! Alle i Sol's kuld er afsat og tildels også Trunte's.
Jeg har sat Kylling i ynglebur sammen med.....Skipper. Jeg tror det lykkes, hun er ikke helt afvisende over for ham. Men skulle hendes æg være befrugtet så er Monet far
Søndag d.5/12-10
Så kom den længe ventede bog fra Palle Frejvald En uundværlig bog, som bør stå hos enhver undulatholder! Rigtig god ide til julegave
Ny og opdateret bog fra Palle Frejvald: Alt om undulater
Torsdag d.2/12-10
Panik i fuglehuset
Kylling og Monet (hendes søn) var begyndt at danne par i voileren! Kylling vil meget gerne i ynglebur og mandag ser hun sit snit til at stikke af. Jeg sætter hende ind, men næste dag gør hun det igen. Denne gang går det ud over Freja's ynglebur og da jeg kommer hjem fra arbejde og skal tilse burene, opdager jeg at Freja er fyldt med blod Der er et stort sår på næbbet og begge hendes fødder er meget tilredt. Æggene i kassen er iskolde. Jeg vasker Freja. Hun tager det pænt, bliver nusset af Charlie da hun kommer ind igen, og hopper troligt ind i kassen. Næste dag er æg nr.5 klækket
Kylling kommer nu i enebur! Det går fint, bortset fra, at hende og Monet kalder på hinanden! I dag brød hun så også ud af det bur Der er nu blod på 3 bure, men jeg kan ikke se yderligere tilskadekommende
Kylling bliver nu muligvis lånt ud, så der kan falde lidt fred over burene og sikkert også over Kylling
Oveni det, så ser jeg, at Bella igen plukker sine unger De er nu fordelt sådan: Unge 1 hos Sol, unge 2 og 3 hos Trunte og unge 4 hos Freja. Det passer perfekt aldersmæssigt, så jeg håber, at det går Bella og Bluey er lige nu i den store voilere, men jeg regner med, at de flytter i pensionistburet senere.
Skipper og Lisa danner par (selvfølgelig ikke hvad jeg havde planlagt, men Lisa er stadig ung så meget kan ske)
Liva og Selma ( er nok ikke en hun alligevel) danner også par. Dvs Selma prøver også lidt hos Molly.
Molly er iøvrigt blomstret voldsomt op, efter den pause hun havde i jomfruburet Jeg vil se om hun kan sættes sammen med Buster
Mandag d.22/11-10
Det går fint i de forskellige ynglebure! Foreløbig kan jeg ikke se nogen tegn sygdom (fransk fældning) Måske har det ikke påvirket dem, at fuglen har været der i så kort tid?
Jeg tror at mine fugle har en god modstandskraft og forhåbentlig er de ikke blevet smittet på nogen måde.
Så er der ved at være farve(og tegninger) på Sol og Krokus' afkom. Aldrig har jeg været så glad over at se røde øjne i et kuld Det er dog kun 2 af de 4 unger, der vil vise at de er brunvinge, de andre vil være split!
fredag d.12/11-10
Meget er sket siden sidst: Leona som jeg købte af Tenna, er flyttet til Rønnede hos Claus. I stedet har jeg fået en anden dejlig dame på ca.2 år, som jeg har døbt Liva. Hun er faldet rigtig godt til i voileren og nusser og leger med Selma Mon det så er en han? Nå, det må tiden vise...
Fredag d. 5/11 fik jeg endnu en engelsk hun, hun var rigtig sød og dejlig, men det viste sig, at hun havde fransk fældning, og jeg måtte hurtigt af med hende, så virusen ikke skulle ramme de andre undulater, og især ungerne vil være særlig udsat for smitten Jeg kan kun vente og se tiden an, alt imens jeg vasker bure og støvsuger i en uendelighed
I søndags var jeg på fuglemarked endnu engang. Jeg skulle KUN have en redekasse, men en af veninderne mente, at der sad 2 brunvinger i et bur, så dem blev jeg nød til at have med hjem Der er den mulighed, at de er lacewings, jeg bliver nød til at vente og se. Men søde ser de ud; det er en bror og søster. Billeder kommer senere.
Lørdag d.23/10-10
Der er lagt nye billeder ind på Freja's side! De bliver superflotte, de unger Og nye billeder under til salg.
I dag har jeg sat Bella og Bluey sammen igen, hvis der skulle ske noget har jeg back-up hos Trunte og Bamse
Molly og Kylling er sat ind i voileren igår, efter at have siddet i bur sammen i hhv 2 og 3 mdr! Kylling er ikke glad Jeg ikke om hun kalder på Krokus, men han er jo sammen med Sol Håber at det går!
Søndag d.17/10-10
Det gik ikke med Bella og Bluey og deres unger! Jeg måtte flytte alle 3 over til Trunte. Der går det fantastisk godt. Ungerne er ved at få deres fjer tilbage og på trods af, at der nu er 3 æg i reden, så passer Bamse og Trunte alle 8 unger perfekt Bella og Bluey er nu i voileren!
Jeg venter med spænding på, at der skal ske noget hos Sol og Krokus. Jeg har ikke set nogen parring, men Sol hopper lystigt ud og ind af redekassen og de er vældig glade for hinanden.
Fredag d.8/10-10
Puha, for et par dage siden opdagede jeg, at Bella er begyndt at plukke ungerne. Det var tydeligst på de ældste, jeg troede at den mindste gik fri. Men her til aften, så jeg at det var alle 3. Jeg har nu flyttet den lille over til Trunte. Jeg har set, at den har ligget under hendes vinge, så det må være et godt tegn Jeg satte først Bella i pensionist buret, men 4 hanner flokkedes straks om hende. Så røg hun i "jomfruburet" hos Kylling og Molly, men Bluey kaldte som en vanvittig og gik ikke ind til ungerne. Efter et stykke tid satte jeg hende tilbage. Jeg håber at ungerne lige kan klare den en uges tid. De er idag 19 og 20 dage gamle!
Tirsdag d.5/10-10
Der er lagt nye billeder ind hos: Freja, Bella, undulatfamilien og til salg! Kontakt mig for reservation
Søndag d.26/9-10
Forhåbentlig et kommende par: Nemo og Lisa
Fredag d.10/9-10
Jeg har sat Freja og Charlie i ynglebur. Jeg venter med at oprette side til jeg har set parring eller æg, men de virker glade for hinanden. Charlie var helt vild inde i voileren; han skulle have alle hunnerne for sig selv, så der var lidt tumult ind imellem. Nu er der ro i lejren igen
Søndag d.5/9-10
Lille-T måtte desværre aflives, da lægen mente, at det var noget med de indre organer der ikke fungerede ordentligt
Det går ellers fint med den nye opdeling af fuglene..... Altså lige bortset fra, at det nu ser ud til at Milo og Bibbi danner par. Det er åbenbart alvorligt, for jeg synes den gamle dame går og roder nede på bunden, som om hun har tænkt sig at begynde at lægge æg Nå, vi må se hvad det bliver til.
Regner med at Buster og Emma kommer over i voileren en af dagene.
Søndag d.22/8-10
Nå, den gik altså ikke med at sætte Bella og Skipper sammen Bella kaldte på Bluey og Skipper kaldte på Monet! Jeg har derfor sat Bella og Bluey sammen d. 21/8, så må vi se om det bærer frugt
I det hele taget kæmpe larm i snart 1 mdr, da hanner og hunner var adskilt Så i går måtte jeg lave ny omrokering! Der er nu kommet et "pensionist"bur, hvor der pt er 7 fugle. Kylling og Molly er sammen i et bur, da jeg ikke vil risikere, at de lægger flere æg foreløbig! Emma og Buster forlader omsider yngleburet om 14 dages tid. De vil blive afløst af Freja og Charlie som har vist lidt sympati for hinanden
Øv, øv Lille-T har det ikke godt. Hun har har været meget stille (og var det også hos Charlotte), så nu er hun kommet i sygebur.Hun får lidt medicin og varme, så må jeg se om hun får det bedre de næste par dage. Hun spiser og hendes afføring ser pæn ud, hun virker bare svimmel og lidt svag
Onsdag d.11/8-10
Der er lagt nye billeder ind på: Emma og Buster's side, undulatfamilien og fotoalbum
Søndag d.25/7-10
D.16/7 delte jeg fuglene op, så hanner og hunner nu sidder i hver deres voilere. Det er lidt synd for de gamle par, som jeg muligvis vil sætte sammen igen. Men lige nu handler det om at skåne de hunner der bliver ved med at lægge æg.
Sidst i juni fik jeg en ny beboer: Nemo Han er en virkelig flot fugl og lidt tam. Han er ca. 2år og meget stor Jeg overvejer om han skal have en engelsk dame, for jeg tror ikke, at nogle af mine hunner er stor nok til ham. Han kan nydes inde på "undulatfamilien"
Søndag d.20/6-10
I torsdags blev Latifah aflivet! Selvom hun stadig sad på pinden, var hun virkelig afkræftet. Hun peb når hun trak vejret, hun havde tabt sig og synet var det også galt med Mulle var med hende til det sidste! Jeg tror han har det ok, sidder i hvert fald ikke og kalder på hende.
Der er lagt billeder ind af de 2 sidste unger fra Emma. Det ligner hanner! Men det er meget svært at se på de brogede, hvad køn de er.
Mandag d.14/6-10
I dag er der lagt billeder ind af Emma's 5 første unger! Den 1. unge er sat til salg, resten følger senere.
Latifah og Mulle er sat i andet voilere. Det ser ud til at gå godt og hun lægger ikke flere æg.
Derimod lægger Kylling og Molly æg. I går lagde de begge 2, og begge gange så jeg æglægningen. Kylling får nu lov at ligge på 3 æg på bunden af buret. Molly har jeg sat i ynglebur....igen, nu med Milo Jeg ved ikke hvordan jeg skal stoppe hende, andet end hvis jeg skulle sætte hende i bur kun med hunner!
Her har Kylling lige lagt et æg. Hun ligger først helt fladt med halen lige i vejret. Krokus nusser rundt om hende så længe det varer(et par minutter)
Lørdag d.5/6-10
Man har selvfølgelig et standpunkt til man tager et nyt!
I tirsdags fik fuglene nemlig en ny beboer. Det er Charlie! Han er knap 1 år og er en flot olivengrøn fyr. Han er lidt tam og "snakker" lidt sjovt i forhold til de andre, så de skal lige vænne sig til ham og finde ud af hvad det egentlig er han siger.
I dag har jeg så fået en af mine unger tilbage. Jeg ved endnu ikke om han skal blive her. Han er fra Kylling's kuld, så han er en af de smukke: GULMASKET NORMALTEGNET VIOLKOBOLT....HMMM Der bliver lagt billeder ind på et senere tidspunkt. Også af Emma's unger...men foreløbig ligner de første kuld, så dem kan man jo lige kigge på. Stadig er der kun 1 gulmasket som er ino Mærkeligt at der ikke er nogen som farmand, men her slår de hvide masker igennem.
Så er den igen gal med de hunner!! Kylling har lagt 1-2 æg på bunden, Molly har vist også lagt, og har måske noget kørende med Milo Latifah, den gamle krage , har også lagt. Hende og Mulle er nu sat i bur for sig selv, dog ikke med redekasse, for hun ser altså skidt ud. Hun sidder og hænger, så bliver det ikke bedre kommer hun til dyrlægen
Torsdag d.20/5-10
I dag er Anton og Linse flyttet til udendørs voilere i Birkerød! Jeg har alt for mange lige nu og føler, at fuglene ikke får den nødvendige tid. En del af fuglene er gamle og skal ikke yngle mere, men der er stadig en flok, bl.a. mine split brunvinger, som jeg skal arbejde med
Tirsdag d.18/5-10
Så klækkede det første æg hos Emma idag! I kan følge ungerne på deres side
Latifah er begyndt at lægge æg...igen.. på bunden i buret. Det er ikke meningen. Det første lagde hun igår, men det var gået i stykker, da jeg kom hjem. Jeg vil da nok lige tage æg fra og lægge hos Emma, bare for at se om de er befrugtet.
Jeg kom til at ødelægge Molly's æg nr.5. Der er stadig ingen der ser befrugtet ud, så det gør nok ikke så meget.
Torsdag d.13/5-10
Molly's æg ser ikke ud til at være befrugtet Så når de sidste 2 unger er flyttet hjemmefra, kommer Molly og Blomkvist i hver deres voilere. På den måde håber jeg, at de finder en ny partner( helst en der passer i størrelsen).
lørdag d.17/4-120
Så er der snart ved at være fugle der er klar til at flytte hjemmefra! Jeg har har lagt billeder ind under Til salg. Skriv gerne, hvis du I vil reservere en undulat.
Mandag d.5/4-10
Så har jeg oprettet ny side med Kylling og Krokus' kuld 3. Det blev til i alt 5 unger. De 2 første er foreløbig hos Emma og Buster. De 3 andre vokser op hos Molly og Blomkvist. Derudover har de fået Emma's unge 5. Det går rigtig fint hos begge par.
Iris og Milo bliver ved med at parre sig! Med det resultat, at Iris har lagt æg på bunden af buret i dag. Hvis det fortsætter må jeg skille hanner og hunner fra hinanden. Det er jo lige som om det smitter af på de andre
Torsdag d. 25/3-10
 Molly og Blomkvist har kun ubefrugtede æg (3stk). Jeg ved ikke om hun lægger flere, da jeg har lagt andre æg ind til hende.  Kyllings æg nr.4 klækkede hos dem idag, og det ser ud til at det går godt. Om et par dage fjerner jeg de ubefrugtede æg og jeg kan så lægge resten af Kyllings æg derind. Lige nu er de hos Emma.
mandag d.22/3-10
 Molly har nu lagt 2 æg  Jeg venter dog lige med at oprette dem på ynglesiden og kuldsiden til jeg ved med sikkerhed om æggene er befrugtet.  Emma og Buster har fået deres 1.unge som klækkede søndag aften, og Kylling og Krokus har også fået 1 unge her i dag. De ved det dog ikke, da ungen ligger hos Emma.  Jeg håber jeg kan lægge nogle unger ind til Molly på et tidspunkt, da det ellers vil blive for hårdt for Emma.
Søndag d.14/3-10
 Viola's 2 unger er nu ved at være klar til at flytte hjemmefra  De er blevet rigtig fine, man kan ikke se de er blevet plukket.  Jeg venter spændt på om Molly lægger æg. Hun har fået 2 plejeæg, men måske er hun selv gravid og venter æg med Blomkvist. Jeg har godt nok ikke set en vellykket parring, men det kan jo være....
Søndag d.28/2-10
 I denne uge kom 2 af de "gamle" unger til nye hjem  Jeg har allerede fået tilbagemelding fra den ene og det går over alt forventning. Dejligt!  De 2 plukkede unger har det også fint hos Molly og Kylling. Allerede nu skal den 1.unge tages fra hos Kylling og Krokus. Den er 6 dage ældre end nr.2 og mor planlægger det nye kuld, så der er ved at være trængsel i kasse/bur. De fleste af disse unger skal til Edith, Viborg.  Og så har jeg fået lov til at beholde Trunte fra Birthe  Tak skal du have, Birthe! Hende er jeg meget glad for.
Onsdag d.17/2-10
 I går da jeg skulle kigge til Latifah og ungerne, ser jeg at de 2 mindste (Viola's unger) er blevet plukket  Først bliver man jo sur på den dumme fugl, men det har måske sine naturlige årsager, selvom der kun er 4 dages forskel mellem nr.2 og 3.  Ungerne blev straks fjernet og den lille er lagt til Molly og den store til Kylling. Det ser ud til at begge unger er blevet accepteret hos dem. Latifah har så 2 plejeunger fra Trunte.De skal forlade kassen i løbet af næste uge. Latifah og Mulle gør klar til deres "næste" kuld, men nu er det slut!  Molly har nu unger fra 3 forskellige:Kylling, Viola og Bella. Bella's æg nr. 3 klækkede i dag. Jeg håber, at det går godt selvom der nu er stor aldersforskel på dem. Faktisk 13 dage! Jeg kan være heldig, at hun ikke gør de små noget, men man ved aldrig  Der er 2 æg endnu.
Her er den ene af ungerne som blev plukket
Torsdag d.11/2-10
 Min lille Molly passer sit plejebarn meget omhyggeligt  I dag skulle jeg gennemlyse æggene fra Bella, og æggene 7-9 er ikke befrugtet. Måske har de ikke fået varme nok, da de lå hos Bella? Jeg har fjernet æg nr.5 som var gået i stykker og nr.7. Håber så at æg nr.3 klækker en af dagene.  En anden glædelig ting er, at Blomkvist mader Molly. Så skal hun da ikke opfostre de eventuelle unger alene.
Tirsdag d.9/2-10
 I søndags var jeg et smut til Jylland, nærmere bestemt hos Edith i Viborg, www.tomiss.dk sammen med 3 andre undulat nørder. Jeg var ovre med 5 split brunvinger. 2 til Lisbeth i Fredericia og 3 til Edith. Der ud over havde jeg også Luna og Carlo med. De faldt med det samme til i en af de store voilere, hvor de gennemgik samtlige redekasser der var sat op. Jeg tror de vil få det dejligt der.  Jeg kom selvfølgelig ikke tomhændet hjem  Jeg har 2 fine hun undulater med hjem. Billeder bliver lagt ind i undulatfamilien i weekenden  Mandag blev Bella og Bluey's redekasse taget ned. Bella nåede at lægge 9 æg, før de sidste unger mere eller mindre forlod kassen. En del af æggene er gået til, da ungerne farer ind og ud af kassen. Æggene er lagt ind til Molly.  Molly har fået unge nr.7 fra Kylling, og det ser ud til at det går fint.  Kylling og Krokus har nu 7 unger i kassen, jeg tror ikke det sidste æg klækker, men det får lige lov at ligge et par dage mere.
Det var ikke kun undulater, der blev kigget på hos Edith!
lørdag d.30/1-10
 Så var der dømt store vaskedag i fugleburene (nogle af dem) Fidibus og Viola tog afsked med de sidste unger i går, og efter en lille flyvetur flyttede de ind i voileren, til Bamse og Trunte. Også Emma og Buster er flyttet derind.  Jeg har nu sat Molly og Blomkvist sammen i ynglebur. Molly bliver ved med at lægge æg. Jeg har ikke set dem sammen, men hvis han begynder at fodre hende, kan hun måske få nogle af sine egne æg ind og opfostre sine egne unger, evt. overtage nogle af Kyllings, da jeg tror der kommer rigtig mange unger 
Mandag d.25/1-10
 Igår fandt jeg en død unge hos Latifah, som har overtaget de sidste æg fra Trunte. Ungen blev kun 2 dage gl.Jeg håber ikke det sker igen, da jeg gerne selv skal bruge en han fra hende. Nr.2 unge er en hun (lutino). Selvom jeg har taget 3 fra til mig selv, er jeg i tvivl mht kønnet på 2 af dem.  Jeg er godt nok ved at drunkne i undulater  8 split brunvinger er klar til nye hjem, de 6 skal til Jylland meget snart.  Det bliver dejligt, både at få tyndet ud i burene, men også at komme over og hilse på fuglevennerne i Jylland 
Søndag d.17/1-10
 Det går tilsyneladende fint med unge 2 i børneburet. Han får lidt antibiotika og noget smertestillende. Jeg har også set ham spise selv, så det skal nok gå.  Der er lagt billeder ind under Viola's kuld 2,Trunte kuld 2, Bella kuld 3, fotoalbum.  Molly har lagt æg nr.2, om et par dage kan jeg se om de er befrugtede. Sidst på ugen må jeg flytte hende over i anden voilere, men jeg må vente til ungerne er flyttet ud.  Iris' æg nr.5 klækkede igår, og det ser ud til at der går fint og ungen får mad. En fugleven fik æg nr.6 med hjem, da hun kun har en unge i reden 
Fredag d.15/1-10
 I tirsdags blev Nemo afleveret tilbage. Det har været rigtig sjovt at have ham her og jeg håber han kan komme på besøg en anden gang   Buster forstår at hygge sig! Udover sin faste kæreste Emma, så har han også lidt kørende med Molly. Med det resultat, at Molly har lagt et æg idag. På bunden af buret. Da jeg ikke har flere ynglebure og det overhovedet ikke er meningen, at det skal være de 2, så må jeg bare vente og se. Jeg har fjernet ægget og lagt et plastik æg! Ægget er foreløbig hos Iris.  I går ser jeg, at unge 2 hos Viola og Fidibus er blevet hakket voldsomt i hovedet og ved øjnene. Jeg kan ikke se blod på forældrene. Jeg tager ungen ud og renser sårene og sætter ham i "børneburet". Senere sætter jeg ham ind til mor og far igen og han overnatter i buret. Om morgenen ser jeg, at det er far der jagter ungen; han må ikke sidde på pindene og han bliver ikke fodret! Jeg sætter ungen ind i børneburet igen. Jeg må så se om han selv begynder at spise eller om nogle af de andre tager sig af ham.
Lørdag d.9/1-10
Trunte har nu lagt sit 4.æg i 3.kuld, og imorgen vil jeg sætte redekassen ind i buret og åbne låget, så hun kan stoppe æglægningen. Den sidste unge er nu 1mdr, så den skal nok klare sig. Æggene vil blive lagt op til Latifah som kun har ubefrugtede æg. Der vil blive oprettet side om 3. kuld, når æggene klækker.
 Iris og Milo har jo fået ynglebur igen, en del æg gik tabt, men forhåbentlig er der unger i de sidste æg, så hun kan få sin lyst styret.
 Bella og Bluey klarer det så flot med deres 7 unger. De bliver fodret til den store guldmedalje. Jeg overvejede først at lægge de 2 mindste over til Iris, men jeg stoler ikke helt på hende, efter den sidste unge døde 2 dage gl. med en tom kro.
 Viola og Fidibus' unger ved at forlade reden. Viola har ikke lagt nye æg endnu, skønt de har parret sig et stykke tid. Men det gør ikke noget, hvis det stopper automatisk.
Fredag d.1/1-10
Godt nytår! D.23/12-09 har jeg sat Latifah og Mulle sammen i ynglebur. Der er allerede lagt 3 æg. Hvis de er befrugtet er det fint, hvis ikke, vil jeg lade dem overtage nogle æg fra de andre; f.eks Iris' æg som ligger hos Bella. Trunte skal nok også snart lægge æg. Dem vil jeg også tage fra, så hun og Bamse kan få en pause.  Det går faktisk rigtig godt nu, så følg med på ynglesæson siden og under de forskellige kuld 
onsdag d.16/12-09
Fredag d.11/12 kom Nemo hjem til os. Han skal være vores feriebarn indtil d. 12/1. Han er meget tam og meget fræk  Han er søn af Milo og Iris. Igen ser det ud til, at de kan kende hinanden, selv om de ikke har set hinanden siden marts måned. Der vil blive lagt billeder ind i fotoalbummet.
Onsdag d. 2/12-09
I dag kom en af mine unger hjem igen, da familien ikke kunne have den. jeg er nu overbevist om, at undulater kan genkende hinanden efter længere tids fravær. Det så ud som om gensynsglæden var stor hos far og søn  Den vil sikkert komme ned til Charlotte i Bjæverskov på et tidspunkt.  Bella og Bluey er i gang med 3. kuld. Normalt er 2 kuld nok, men da de kun havde 1 unge i første kuld ( som kom til et andet par), er det ok.  Luna og Carlo er kommet i voileren og det ser ud til at gå godt. Iris og Milo er i babyburet indtil videre.
Onsdag d.25/11-09
I går skete der noget frygteligt; jeg skulle kigge til Luna's plejebarn, men idet jeg løfter buret ned (det står meget højt) rammer jeg et andet bur, og redekassen falder af buret  Luna og Carlo flyver selvfølgelig ud! Den lille unge får jeg hurtigt op i hånden og mens jeg holder den ser jeg, at de 4 andre æg er revnet  Æg nr 4 og 7, skulle sådan set klække, så jeg tager dem hurtigt op. Jeg kigger igen på den lille unge og ser, at den stort set ikke er vokset på det døgn; kroen er helt tom! Hjertet banker meget langsomt og dens hud er helt tør. Luna har altså slet ikke givet den mad  Jeg lægger den lille unge ned til Trunte, som straks tager den under sine vinger. Jeg tager æggene ud i køkkenet og undersøger dem, men der er ikke liv i nogen af dem.  I løbet af aftenen kigger jeg flere gange til den lille unge og jeg kan se, at kroen langsomt bliver fyldt. Da jeg kommer hjem i dag, synes jeg kroen ser meget tom ud igen og jeg beslutter at flytte ungen over til Kylling. Trunte får ikke unger før i næste uge, da hun jo har mistet æg 2-5. Har desuden lagt æg nr 12 idag.  Allerede efter ½ time hos Kylling har den lille fået mad. Håber at den klarer det. Iris og Milo er flyttet i babyburet  Jeg prøvede først at sætte dem i voileren, men det gik slet ikke . Iris blev jagtet af 3 hanner og når de ikke jagtede hende prøvede de at jage Milo væk.
Lørdag d.14/11-09
I dag fik jeg en unge hjem fra Anne. Den var "enebarn" og dens mor og far havde mistet interessen for den og var begyndt at planlægge et nyt kuld. Desuden havde moren plukket dunene af den, så den er lidt bar. Ungen blev lagt ned i kassen hos Bella og Bluey og den puttede sig straks ned til de andre unger. Bella har været inde i kassen nogle gange og det ser ud til, at hun har accepteret den nye unge.
Søndag d.8/11-09
I dag blev Bassen (Bella's unge) hentet. Der er nye billeder af Trunte og Bamses unger. De har alle forladt kassen, så nu er der liv i buret 
Tirsdag d.3/11-09
I dag blev lille blå (unge 1) hentet af Alice. Spændende hvordan det kommer til at gå ham. Forhåbentlig vil jeg få nogle opdateringer henad vejen  Der er en del opdateringer under Ynglesæson09/10 og en overraskelse i bunden  Nye billeder af Trunte og Bamse's unger og Viola og Fidibus' unger
Søndag d.25/10-09
 Der er lagt nye billeder ind hos Iris, Bella og Trunte Lidt opdatering i ynglesæson
onsdag d.21/10-09
Der nye billeder hos Viola og Fidibus : Et æg klækkes, og i "bur og grene". Også hos Milo og Iris er der lidt. Et enkelt af Bella og Bluey's basse.
Lørdag d.17/10-09
Så er der klækket 2 unger hos Viola og Fidibus   Milo og Iris' ældste unge fylder 1 måned i dag. Der er lagt 2 billeder ind.
onsdag d.14/10-09
 Jeg har sat billeder ind hos Trunte og Bamse. Lidt opdatering under ynglesæson. Jeg er ved at lave en ny side, der skal omhandle ; bur, voilere og grene.
Fredag D.9/10-09
Der er lagt billeder ind af unger fra Milo og Iris, samt Bella og Bluey's unge
Tirsdag d.6/10-09
Der er kommet endnu en unge hos Bamse og Trunte  Billede lagt ind under deres kuld
Søndag d. 4/10-09
 Der er nye billeder af unger hos de forskellige ynglepar. Også i fotoalbum er der nye billeder. Trunte og Bamse fik en lille unge idag. Det ser ud til at blive en lutino pige. Viola valgte igår at lægge endnu et æg  Bella er ved at gøre kassen klar til en ny omgang 
|
|
|
 |
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|