 |
 |
|
 |
 |
|
|
 |
 Molly d.2
Torsdag d.7/12-11 måtte jeg desværre få Molly aflivet. Hun dannede par med Charlie og da jeg kunne se, at hun snart skulle lægge æg, så kom de i ynglebur. Desværre kunne Molly ikke klare det; hun havde aldrig lagt æg før, så i en alder af 4½år, var det meget risikabelt. Jeg tror at Molly har haft en god tid hos os. Hun kom hjem til mig i sommers og blev næsten med det samme kæreste med Charlie. Hun var en smuk, stolt og rolig fugl og jeg vil savne hende meget.
Smukke Molly, engelsk isabel kobolt fra 07
Smukke Molly, engelsk isabel kobolt fra 07
 Mulle
Mulle døde i søndags (d.30/10-11). Han havde i de sidste par måneder været stille, holdt sig for sig selv, sad ikke mere og nussede med Kylling, men alligevel virkede han kvik nok. Han kunne stadig flyve og han spiste meget, måske for meget? Eller for langsomt? Og når han ikke spiste så sov han. Mulle var min ældste fugl og han blev 7 år. Han blev aldrig rigtig tam, skønt jeg havde ham fra unge og han var sammen med en særdeles tam fugl. Men han var en godmodig og rolig fugl! Mulle var far til Bamse, som jeg desværre mistede i august. Men af hans efterkommere har jeg hans barnebarn Storm, og oldebørnene Inez og Cæsar.
Tak for alt, Mulle.
 Bamse
Natten mellem d.18 og 19. august mistede jeg min søde Bamse. Pludselig sidder han der og ser syg ud og det næste øjeblik er han død. Det er så uforståeligt, men det viser bare hvor gode fugle er til at skjule, at de er syge, så man næsten aldrig opdager det før det er for sent! Bamse var en af mine første unger fra egen avl, han var søn af Mulle og Perle( som er død). Han var håndtam og en meget mild og god fugl. Han var også en af de flotteste fugle jeg har haft, selvom han "bare" var alm. grøn. Han havde en flot krop og en god holdning og han lyste altid op i voileren blandt de blå og hvide. Han dannede i starten par med Kylling og de fik tilsammen 25 dejlige unger, som jeg mærkelig nok ikke har beholdt nogle af. De sidste 2 år har han dannet par med Trunte og de har fået 18 unger sammen. Jeg beholdte først Sol og Storm, men har nu kun Storm tilbage. Bamse var fra d.20/12-06, så han blev knap 5 år! Hvil i fred, Bamse.
 En lille brunvinge
Den 1/8-11 mistede jeg den kæreste lille brunvinge pga af en dum fejl fra min side (kan læses i sidste nyt). Han var fra marts og havde ikke fået navn, da det ikke var meningen, at jeg skulle beholde ham. Men da køber sprang fra, besluttede jeg at han kunne blive. Han var simpelthen så skæg, og jeg kunne sidde i lang tid bare at betragte ham; altid havde han travlt med at undersøge legetøj og nye grene, samtidig vimsede han rundt mellem de andre fugle. Især ville han gerne mænge sig med de voksne hanner og skulle altid lige mase sig indimellem dem når de sad og snakkede. Milo var hans foretrukne "voksenven" (måske heller ikke så underligt, når han var vokset op i Milo og Molly's ynglebur). Der var en underlig "stilhed" i voileren, efter du var væk, lille snut. Jeg savner dig og dit muntre væsen. Snøft
 Viola
Viola kom her til fra Edith, Viborg i 07. Hun blev straks kæreste med en af mine gamle fugle: Ælling. Derefter blev det Binzer, hvor jeg beholdte Emma og Skipper. De sidste 1½ år var hun sammen med Fidibus. Viola var meget sky i det og der skulle ikke meget til før hun sad med vingerne ude fra kroppen og klaprede med næbbet. Men derudover var hun en rigtig god mor for sine unger. Viola udviklede også en fedtknude, samme sted som Emma. Den var knap så stor, men det sidste stykke tid, har hun ikke virket særlig rørlig og hendes afførring var lidt tynd. Derfor besluttede jeg d.6/1-11, at Viola skulle have fred.
Farvel, smukke Viola!
 Emma
Emma kom til verden d. 2/5-09. Datter af Viola og Binzer. Det var helt fantastisk, at der pludselig dukkede en lille danskbroget op. Det havde jeg ikke lige regnet med, så hende skulle jeg da beholde! Hendes far lå pludselig død på bunden af buret, en dag jeg kom hjem. Hende og hendes bror havde endnu ikke forladt kassen, så jeg prøvede at sætte Milo ind i buret. Han blev en god plejefar for dem. Da Emma kom over i voileren blev hun straks gode venner med Buster (som jeg havde håbet på). De 2 holdt sammen lige til det sidste og de nåede at få en masse dejlige unger sammen. Desværre var Emma begyndt at få en fedtknude og den voksede støt og roligt, mens hun havde sine unger. Til sidst var den som en valnød på hendes mave og hun havde svært ved at holde sig ren bagi. Torsdag d.6/1-11 valgte jeg sammen med dyrlægen at give Emma fred.
Farvel, søde Emma!
 Bibbi
Bibbi kom her til i februar 10. Hun var en engelsk, meget konservativ dame! Hun havde været alene fugl i 5 år. Hun var tam og elskede at sidde på skulder eller hoved og "ordne" mit hår. Da hun kom hertil, lod jeg hende sidde i sit eget bur, så hun stille og roligt kunne vænne sig til de nye omgivelser. Med jævne mellemrum var hun ude at flyve med nogle af de andre, og efter 14 dage kom hun i voileren. Jeg måtte sætte en af hendes pinde ind i voileren og det var hun meget glad for. Jeg tror det gav hende noget tryghed. Efter et stykke tid dannede hun par med Skipper. De var meget glade hinanden. Nogle ting gjorde, at jeg satte hende i "pensionist"buret, hun dannede dog hurtigt par med Milo. Jeg har ikke set om de har parret sig, men pludselig gik hun nede på bunden og skrabede og lige som lavede en rede. Hun begyndte også at vippe med halen, som når man skal lægge æg. Jeg så dog aldrig nogle æg. Til gengæld så jeg hun havde noget ved kloaken, en udposning. Jeg vaskede hende, men det blev værre, den voksede og hun kunne næsten ikke komme af med afføringen. Hun havde det absolut ikke godt. Så søndag d.12/9-10 besluttede jeg at hun skulle have fred.
Farvel, min lille "frisør"
Søde Bibbi. Blev kun 5½år
 Lille-T
Torsdag d.26/8-10, tog jeg den beslutning at få Lille-T aflivet Hun havde opført sig meget mærkeligt, de sidste dage tiltede hun rundt, samtidig med, at næbbet skallede. Dyrlægen mente det kunne være leveren netop pga det! Hun ville aldrig blive sig selv igen, så hun fik lov at sove stille ind.
Lille-T kom hertil August 07, næsten samtidig med Bella, de havde meget glæde af hinanden til de blev ældre. Lille-T fandt sammen med Fidibus og tilsammen fik de 18 unger, hvoraf jeg har beholdt Buster. Juni sidste år kom hun til Charlotte i Bjæverskov, hvor hun dannede par med Mikkel, men kom tilbage hertil i starten af august. Jeg kender ikke til Lille-T's forældre, måske kan det have ligget i hendes gener. Undulater er meget disponible for blodpropper, dårligt hjerte, fedtknuder og lignende. Hvil i fred, Lille-T.
Det er ikke det bedste billede af hende. Allerede her er hun syg.
 Latifah
Latifah kom her til nytårsdag 07. På det tidspunkt har hun ca. været lidt over 1½ år.Hun kom sammen med Bluey, men de dannede ikke par. Jeg synes hun var meget mærkelig og overvejede flere gange at skille mig af med hende. De første mange måneder brugte hun tid på at gå rundt på tremmerne i hele voileren. Når en af de andre fugle havde sat sig til rette på en pind.. ja så skulle Latifah sidde der!
Da Mulle blev enkemand fandt hun dog hurtigt sammen med ham og i alt fik de 12 unger som hun passede perfekt! De sidste 2 sæsoner har hun også haft plejeunger som hun har værnet godt om.
Det sidste ½ år har hun ikke rigtig kunne finde ud af det. Hun begyndte at se dårligt. Hun lagde nogle gange ubefrugtede æg, på trods af hun sad og hang det meste af tiden.
Jeg tror at det var den bedste beslutning at, Latifah fik fred til sidst!
Latifah, blev lidt over 5 år!
|
|
|
 |
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|